HVALPE 2022
Vi har hvalpe….
Windwood’s Western Promise (Amber)/Lindsbergs Captain Baryl
Amber fødte hvalpene d. 24-05-2022
3 tæver og 4 hanner. Alle har det godt og trives.
![]() |
![]() |
![]() |
Amber har fine resultater på markprøver, men har nu fundet en ny hobby, som hun elsker, og er super dygtig til, nemlig at gå Spor/Sweiss. Det forventes at hun skal deltage på diverse prøver indenfor denne disciplin i nær fremtid, og når hvalpene er kommet godt afsted til deres nye ejere.
Lindsberg’s Captain Baryl er en meget smuk hanhund, og vi er bekendte med den udtalelse, som nogle jægere kommer med, nemlig: “Hunt before beauty”, men Baryl har begge parametre.
Vi kender Baryl fra diverse markprøver, hvor han nu begår sig i vinderklasse, og fra jagter, hvor vi også deltager med vores egne hunde. Desuden træner Per med Cæsar, sammen med Baryl og dennes fører og ejer, Per Yttrup, hver uge, så vi er meget bekendte med denne skønne hanhund.
Han er en fighter med en stor “willingness to please” og desuden en meget kærlig familiehund.
Begge forældre er HD frie og hvalpene fra dette kuld, vil blive født med en flot DNA status.
Lindsberg’s Captain Baryl status som “fri via aner” på Ichthyosis, betyder at hvalpene, ikke vil udvikle denne.
Når hvalpen flytter fra os og til den nye ejer, har den:
Socialisering
Vores tid med hvalpene
0 – 2 uger Den neonatale periode.
I de første dage efter fødslen, vil vores fokus, være rettet imod Ambers almene, og psykiske tilstand, og hendes væremåde overfor hvalpene, hvilket har stor betydning for hvalpenes fremtidige adfærd.
Der vil være ro omkring hende, og dæmpende, afslappende musik i baggrunden, så hun ikke bliver stresset, af hjemmets almindelige lyde.
Hvalpene vil blive vejet hver dag og denne fysiske kontakt med os, er med til, at forøge størrelsen af deres hjerne og udvikle deres nervesystem.
Når hvalpene er 11 – 14 dage gamle, åbner de øjnene.
Først herefter, ringer vi til dig, for at aftale det første besøg.
2 – 3 uger Den transitionelle periode – Sanseudvikling.
Hvalpenes sanser bliver mere aktive.
Når de er 3 uger gamle, åbnes øregangen, og de kan opfatte lyde.
Hvalpenes balanceevne udvikles og de prøver at stå og gå.
Hvalpene håndteres dagligt, og blidt af os, hvilket er essentielt, i denne periode. Det udsætter dem, for en smule stress, og ruster dem, til at takle denne belastning senere.
Hvalpenes negle vokser hurtigt, og klippes med jævne mellemrum, de første 8 uger, så de dermed vendes til dette.
3 – 5 uger Socialiseringsperiodens 1. del
Hvalpen erfarer, hvilken art den tilhører.
I denne fase, skal hvalpen lære at acceptere mennesker, hvorfor der vil være en øget menneskelig kontakt – også fra børn, så hvalpen forstår, at både børn, og voksne er en del af dets liv.
Nu begynder hvalpene at lege, kommunikere og samarbejde, samt finder deres plads i flokkens hierarki.
Hvalpene vil blive introduceret, for tilskudsfoder, senest når de er 3 uger gamle.
5 – 7 uger Socialiseringsperiodens 2. del
Hvalpene vil nu have kontakt, til flere mennesker og børn.
De vil blive udsat for diverse lyde, såsom musik, fyrværkeri, torden (via CD), diverse almindelige, hjemlige elartikler (hårtørrer, støvsuger, plæneklipper), transportmidler, samtidig med, at de vil blive præsenteret for “den store verden” = haven. De vil få køreture i bilen, besøge dyrehospitalet, være med på tur i skoven, og blive introduceret for vildt.
Tænderne begynder at bryde frem.
Omkring 7 ugers alderen, vil hvalpenes temperament blive testet.
Resultatet heraf, sammenholdt med vores erfaring, og viden om hvalpene, gør os i stand til at finde den rette famile, til den enkelte hvalp
Testen benyttes også til at afdække hver enkelt hvalps, stærke og mindre stærke sider, hvilket bliver brugt til at vejlede den nye ejer, så vi sikrer den bedst mulige start, på livet i den nye familie.
7 – 12 uger Socialiseringsperiodens 3. del
Inden hvalpene skal ud i deres nye hjem, vil deres tilværelse hos os, have været rig på oplevelser.
De vil have mødt, og leget med andre voksne, børn og velafbalancerede hunde.
De vil lære at have halsbånd på, samt prøve at køre i bil – hvis vejret tillader det, eventuelt til vandet.
Hvalpene vil have haft rig lejlighed, til at få stimuleret, alle deres sanser.
De vil have været udfordret, til at udforske, og afprøve deres omgivelser.